| | Ny bibliotekschef? |
| | .............................................................................................................. |
| |  | Som ny bibliotekschef er der mange vidt forskellige emner at tage stilling til. Afhængigt af din uddannelse og tidligere arbejdssteder vil du hurtigt opleve opgaver, du ikke tidligere har skullet tage stilling til. Her kan du trygt henvende sig til BCF. Selvom BCF ikke har fast ansatte personer i et sekretariat, fungerer den til enhver tid siddende bestyrelse som en del af biblioteksledernes samlede netværk. Ved at henvende dig til et bestyrelsesmedlem får du adgang til en stor del af den viden, bibliotekschefer i hele landet har opsamlet igennem mange år. Der er ingen grund til at være bange for at være til besvær med en henvendelse for blandt BCF’s formål er: · at styrke medlemmernes biblioteksfaglige kompetence og ledelsesmæssige grundlag; · at give og modtage relevant information; · at styrke det kollegiale forhold imellem medlemmerne. Læs selv videre i BCFs vedtægter. |
| | .............................................................................................................. |
| |  | Konkrete spørgsmål Mange spørgsmål, der melder sig for en ny leder, kan måske besvares med det samme af en erfaren biblioteksleder i bestyrelsen. Hvis ikke, vil vedkommende rette henvendelse til andre bestyrelsesmedlemmer eller personer med specialviden rundt omkring i landet, som har oplevet tilsvarende spørgsmål. BCF har desuden gennem sine mange udvalgsposter et forgrenet netværk til alle væsentlige samarbejdspartnere. |
| | .............................................................................................................. |
| |  | Sparringspartnere I adskillige tilfælde vil det være hensigtsmæssigt med en god sparringspartner, hvor du prøver dine holdninger af på en kollega. Her kan BCF’s bestyrelse også være behjælpelig ved enten selv at gå ind i en diskussion eller ved at henvise til en kollega. |
| | .............................................................................................................. |
| |  | Typiske problemområder Adskillige af de problemstillinger, en ny chef kommer ud for, ligger typisk uden for den nye chefs hidtidige virke og uddannelse. Skal politikere omgås på en bestemt måde? Hvornår er et personaleproblem alvorligt? Hvorledes får jeg gode kontakter i den øvrige del af min kommune? Og hvilke er værd at opsøge? Hvad med juridiske problemer? Hvad skal jeg finde mig i som leder? Mange af disse spørgsmål er der ikke et entydigt svar på, og derfor er det rart med et godt netværk. |
| | .............................................................................................................. |
| |  | Del ud af dine egne erfaringer Nye ledere er meget velkomne til at fortælle om deres erfaringer. Henvend dig til BCF, og vi vil formidle din viden videre til kolleger. Gennem henvendelser til BCF’s bestyrelse får bestyrelsen også et indtryk af, om der er generelle områder, BCF skal satse mere på. |
| | .............................................................................................................. |